Denne blog er lavet for at samle musik på tværs af genrer på et sted. Vi er en international blog skrevet på dansk. Vi skriver om det, der begejstrer os af musik, koncerter, begivenheder og projekter, men vi forsøger for så vidt at holde vores skriverier objektive. Vi håber, at I kan lide det vi laver.
Det har her på bloggen længe en plan at starte en mix-serie, der i tide og utide bliver sammensat af udvalgte kunstnere eller dj’s, vi her på bloggen syntes om særligt godt om. Nu står det første mix klar og bag det står Simon Olsson, der af mange er kendt som Psimono og manden bag Dunkel-festerne Hest/Pony.
At Animal Collective og Strøm-aktuelle Pantha du Prince er blevet gode venner er efterhånden ingen hemmelighed. Noah Lennox stod for vokalarbejdet på ‘Stick To My Side’ fra Panthas ‘Black Noise’ og Pantha har senest remixet Animal Collectives’ ‘Peacebone’. Nu er det imidlertid blevet Animal Collectives tur til rykke på knapperne, da de er blevet sat til at remixe nummeret ‘Welt Am Draht’. Resultatet er knapt så upbeat som originalen og der hersker absolut ingen tvivl, at det er Animal Collective, der har stået bag. Nummeret kan downloades herunder.
Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.
Jeg kan godt ærgre mig lidt over, at jeg ikke fik set Kode9 på dette års Distortion, men for dem der gjorde, håber jeg, at det var lige så fantastisk som jeg forestillede mig. For jer, der er i samme båd som jeg, har jeg heldigvis gode nyheder. Pladeselskabet !K7’s mixserie DJ-Kicks har efterhånden nærmet sig status af legende og har siden sin begyndelse i sluthalvfemserne, budt på mix fra kunstnere som Carl Craig, Four Tet og Booka Shade.
Efter torsdagens heftige gadefester på Nørrebro er turen kommet til Vesterbro, hvor fredagens program kan tage pusten fra selv den mest habile Distortiongænger. På Sønder Boulevard er der kolonihavestemming i byens mest tjekkede kiosk, Kihoskh, der har linet op til stangtennis og bordtennis, og det er her, man finder rolige omgivelser for Vesterbros mange børnefamilier, der ikke vil gå glip af Distortion. På Enghave Plads sætter Lastbilscenen rammen om en dansekonkurrence, men Klashy har inviteret Carbeck, Dan M. og Girls with Grillz op i tanken. I Tulinsgade finder du pladeselskabet Fake Diamond, der har prominente navne som Kasper Bjørke, Djuna Barnes og Bon Homme på programmet. Djuna Barnes leverer også tonerne til dagens Actionhygge Dinner, der står på traditionel dansk middag på Isted Grill, mens Kasper Bjørke og Bon Homme ligeledes er at finde til Soundvenues på Carlsberg, hvor også This Is Head samt Chimes and Bells lægger vejen forbi. Fredagens bedste fest finder du i siloen, hvor de to toneangivende pladeselskaber Tartelet Records og The Gym præsenterer deres bedste kunstnere med Eim Ick, Nina Kraviz og Kenton Slash Demon i spidsen.
Efter gårsdagens brag i Indre By er det tid til at krydse broen og sætte kurs mod Nørrebro, hvor der er lagt op til en gadefest, der i den grad er Distortion værdig. På Blågårds Plads liner Klashy tjekno tank op med Filur og Fagget Fairys på programmet, mens Jägermeisterbussen præsenterer Pato Siebenhaar og Collabo Queens på samme adresse. På Skt. Hans Torv er der pudekamp, men er man mere til klassisk gadefest, så læg vejen forbi Guldbergsgade, hvor Villains Club og Soupanatural fyrer op for Phase5, Typhoon, Sousa/Schmidt og Bumpy. Melder sulten sig, så er der Actionhygge Dinner på King of Kebab, hvor Kim Kemi akkompagnerer middagen med sprøde toner. Når natten falder på, går turen til Korsgadehallen, der er vært for aftenens Club Clash. Her er der dømt bas for alle pengene, når J.Rocc, Madlib og Kode9 lægger vejen forbi, mens manden bag hedengangne Kødboderne 18, Waqar, har inviteret Dennis Agerblad Band, Rosa Lux og Minimal Martin til Waqars Amazing Dark Room Secrets. Der vil også være afterparties på Gefährlich og Rust, der begge er gratis for indehavere af Distortion Turpas.