Han udgav sit første album før han fyldte 20 og betragtes i dag som en af det mest rutinerede kunstnere på den danske elektroniske scene. På mandag er Bjørn Svins klar med sit seneste udspil, der har været mere end otte år undervejs.

Til trods for, at han udgav sit sidste album i 2001, har Bjørn Svin ikke siddet med hænderne i skødet. Mens han har arbejdet på det kommende album, der har fået titlen ‘Browen’, har han været en aktiv del af den danske klubscene og taget favntag med alt fra klassisk musiks enfant terrible Stravinskji til at komponere musik til metroen. Det nye album bærer præg at have været knapt et årti undervejs. Kanterne er blevet afstemt og slebet, mens lyden fremstår mere moden og afrundet, og ligger milevidt fra Bjørn Svins technoeskapader. Men til trods, at ‘Browen’ på mange måder er et voksent album, kan man stadig spore en barnlig nysgerrighed i de smukke lydlandskaber. Bjørn Svin har med ‘Browen’ skabt et helstøbt album, der viser, hvordan mødet mellem mand og maskine kan blive en livslang kærlighedsaffære.
I samarbejde med Rump Records udlodder vi tre signerede eksemplarer af det omtalte album. Du skal blot svare på, hvilket Malk de Koijn nummer Den Sorte Skole med stor succes har mixet med Bjørn Svins ‘Mer Strøm’ og send dit svar samt navn og adresse til konkurrence@stoejblog.dk inden den 5. marts.
På fredag holder Bjørn Svin release på Ideal Bar og udover at være en god undskyldning for at slå håret ud, er releasefesten også startskuddet på en omfattende Danmarksturne, hvor Bjørn Svin gøres selskab af en anden dansk elektronisk kunstner, Rumpistol. Sammen turnerer de landet tyndt under overskriften ‘Perler for rumsvin’ og får på Vega selskab af Mofus og Pernille Krog Mogensen, der leverer visuals.
Trackliste
1. Browen
2. bowbroW
3. owW
4. mOmWree
5. enbrO
6. enRowen
7. nnOR
8. ROwmOR
9. OOOO
10. rOOn
11. RoweR
12. BooO (ft. Jacob Bellens)
Bjørn Svin -Browen
Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.
Bjørn Svin – BooO ft. Jacob Bellens
Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.
Kommentarer
One Kommentarer indtil videre. Tilføj en kommentar nedenfor.Hvor lyder det lækkert
Hold kæft, hvor jeg glæder mig til koncerten i Vega på fredag!
$$$