støj blog

Seriøse musikmedier afviser hende som endnu en Britney, mens modeverdenen hylder hende som inkarnationen af en tidsånd, der lever og ånder for kendte og deres skandaler. Alle har en mening om popstjernen Lady Gaga, der er blevet en person, man elsker eller elsker at hade. Men har modebranchen fået fat i den lange ende eller er Lady Gaga blot endnu et produkt af pengegriske pladeselskabers kommercielle tankegang?

Det er her jeg bryder alle journalistiske regler, afslører historiens slutning og min egen mening: Med videoen til ‘Bad Romance’ forsvandt min skepsis for Lady Gaga som dug for solen. Jeg er på hold Gaga og hepper på hende hele vejen til banken, hvor hun indkasserer gevinsten for hendes otte millioner solgte albums.

Men nu er det ikke sådan, at jeg ikke har forståelse for dem, der slukker radio, når ‘Pokerface’ fylder æteren. Når hendes letbenede melodi flyder ud gennem højtalerene og hendes optrædener foregår i bar røv og påstået penis fristes man da til at skære hende over samme kam som kollegaerne Britney, Christina og Madonna. Men tag ikke fejl: Lady Gaga er af en ganske anden støbning.

I modsætning til de stjerner hun for ofte sammenlignes med, ændrer Lady Gaga konstant sit image uden tanke for om det nu også er salgsbart. “What is so fascinating abour Lady Gaga is that she’s constantly, constantly renovating her aesthetic, vocabulary, pretty much like artist are doing. I think she’s incredibly reflective. She’s the magic mirror to the very fast, media obsessed culture we inhabit,” siger kunstneren Francesco Vezzoli om sangfuglen. Vezzoli er en fast bestanddel af team Gaga og er manden bag propa-ga-ganda plakaten, der pryder dette indlæg.

Lady Gaga blander humor, mode, kunst, onani og hermafrodisme i en stor poppærevælling og leger med seksuelle koder på en hidtil uset måde. I løbet af 2009 afløste den ene afsløring af seksuel karakter den anden. Først sagde hun, at hun følte sig som en homoseksuel mand, så tilkendegav hun sin kærlighed til lesbiske Elle Degeneres, takkede “Gud og bøsserene” for sin Grammy og afslørede, at hun både havde mandlige og kvindelige kønsdele. Det toppede hun med onaniballeden ‘So Happy I Could Die’, hvor hun synger de utvetyddige ord: “The way she moves, the way she walks, I touch myself, can’t get enough, And in the silence of the night, Through all the tears and all the lies, I touch myself and it’s all right”. Så kan Madonnas tantekys med Britney og Christina vist godt pakke sammen.

Om du elsker hende eller elsker at hade hende, så kan det ikke fornægtes, at Lady Gaga har mere nosser end de fleste. Jeg vil gå linen ud og kalde hende Micheal Jackson arvtager. En smule søgt vil nogen måske mene, måske endda en hån mod Jackson, men Gaga besidder faktisk mange af de samme kvaliteter som den faldende konge af pop. Michael Jackson var den sidste originale kunstner popbranchen har fostret, men Lady Gagas balancegang mellem gal og original minder os om, at en ny excentriker er trådt ind ind på popscenen.

Med Gagas egne ord, lukker jeg denne hyldest til poppens nyfortolker: “It is that moment of fashion, that moment of performance, and that moment of music, combined with art and love, that makes what Gaga is all about”.