Housewarming Under Vand


Under Vand, der ligger direkte under Ørestad Metrostation, har den seneste måned været genåbnet efter en lang og kold vinter og har bragt arrangementer som Verdens Bedste fest og Distortion preparty afterparty. Nu på lørdag holder Under Vand den officielle housewarming og det er noget af en fest vi kan se frem til.

Arrangementet starter kl. 20, hvor der på trappen ned til Under Vand vil være grill, bobspil og bordtennis, samt musik fra NIS. Senere vil der for alvor blive sat i gang i festen med en række forskellige dj’s, visuals og en liveoptræden fra selveste Holger Zilske. Det er ikke lang tid siden han udgav sit seneste album ‘Holz’ på pladeselskabet Playhouse og han er derudover kendt under navnet Smash TV, samt som producer på Ellen Alliens første tre albums. Aftenen vil byde på dj optræden fra James Braun, der snart er aktuel med ep’en ‘Lesson’ i samarbejde med landsmanden Dan M og desuden snart optræder til den spanske festival Sonar sammen med resten af Tartelet crewet. Sidst men ikke mindst kommer Kim Las, der udover at fungerer som resident dj på Jolene også er igang med et soloalbum på det danske pladeselskab Fake Diamond. Aftenen vil blive lukket og slukket af Under Vands egen Barry Lyndon, der også kunne opleves til førnævnte Distortion preparty afterparty.

Hvis du er i tvivl om hvordan du finder derud, så mød op på Kgs. Nytorv metrostation, hvor der vil være balkanfest i metroen med afgang kl. 20, 22 og 24. Kan kun anbefale at du møder op til dette fantastiske arrangement, hvis program du kan ser her nedenfor.

Program fra kl. 20.00 til 05.00:

Balkanfest i metroen
Afgang fra Kgs. Nytorv kl. 20.00, kl. 22.00 og kl. 24.00 med det mobile demokratiske lydanlæg FÅRET,
udklædning og instrumenter.

Line up
Holger Zilske (Playhouse/Berlin) Live
James Braun (Tartelet/DXD-R)
Kim Las (Jolene)
NIS (Escho)
Barry Lyndon (Under Vand)
Projections: Rune Brink

Entre: 40 KR.
Billig bar

Tilføj en kommentar

Påkrævet
Påkrævet
Tips

Du kan benyttet dig af disse HTML tags og koder: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <ol> <ul> <li> <strong>

Din email vil aldrig blive vist eller delt.

Klar?