Efter en veloverstået Roskilde Festival, har vi vendt næsen mod sydligere himmelstrøg, hvor vi den næste måned vil nyde sommeren. Vi vender tilbage i løbet august, hvor vi løfter sløret for en række omfattende ændringer på bloggen.

Efter en veloverstået Roskilde Festival, har vi vendt næsen mod sydligere himmelstrøg, hvor vi den næste måned vil nyde sommeren. Vi vender tilbage i løbet august, hvor vi løfter sløret for en række omfattende ændringer på bloggen.

Uden egen computer og med pressearmbånd til en tredjedel til en tredjedel af bloggen, blev ambitionerne om daglige anbefalinger, koncertanmeldelser og stemningsrapporter skrottet til fordel for dette indlæg, hvor vi, parallelt med Danmarks største oprydningsarbejde, husker tilbage på en festival, der var præget af fejlbookede kunstnere på for små scener.

Gik du – som jeg – glip af Michael Mayer og resten af Kompakt-crewet til Distortion, så er der godt nyt, da tredje del af Mayers ‘Immer’-mixserie, netop er blevet sat på pladehylderne.

At Kenton Slash Demon er blandt de mest lovende, nye talenter på den danske elektroniske scene, er vist ingen statshemmelighed. Med blot et par enkelte udgivelser i ryggen, hvor især ‘Khattabi’ bør fremhæves, har den ene halvdel af When Saints Go Machine imidlertid bevist, at de efterhånden fortjener denne massive opmærksomhed.

Efter en uges virkelighedseskapisme, hvor den grå hverdag for en stund blev udskiftet med urinstøv, hedebølge, lunke dåse- og kolde fadøl, dertilhørende tømmermænd og mindeværdige koncertoplevelser, er det atter blevet tid til at forlade Dyrskuepladsen og vende tilbage til hverdagen. Der er dog intet der er så skidt, at det ikke er godt for noget og med Roskildes afslutning, kan vi begynde at øjne Strøm og Trailerpark Festival, og ikke mindst Raw. Og når der i indbakken venter et nyt remix af Kode9, så virker ugen lidt mere overskuelig. Denne gang er det ingen ringere end Darren J. Cunningham, der står bag, men ringer navnet ikke nogen nævneværdig klokke, så gør aliaset Actress måske. For blot et par måneder siden udgav han albummet ‘Splazsh’, der, som remixet er yderst anbefalelsesværdigt.
Download: Kode9 – You Don’t Wash (Actress Remix) (via RCRDLBL)
Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.
